KONUNGA SÖGOR. Norske Kongers Historie. HISTORIA REGUM NORVEGICORUM. QVAM SUMTIBUS, PRIMUM SERENISSIMI, BEATÆ NUNC MEMORIÆ, PRINCIPIS HEREDITARII DEIN AUGUSTISSIMI CLEMENTISSIMIQUE DANIE REGIS FREDERICI SEXTI, EX CODICIBUS MANUSCRIPTIS EDENDAM EXPLICATIONEM CARMINUM IN HEIMSKRINGLA OCCURRENTIUM, DISQUISITIONEM DE HAVNIE, MDCCCXXVI. TYPIS HART V. FRID. POPP. S. Bed Til Læseren! ed at forelægge det lærde Publicum nærværende Siette Deel af de Norske Kongers Historie og saaledes at slutte dette, ved Kongelig Befaling og Understøttelse foranledi gede og fremmede Værk, ansee Udgiverne det for Pligt, at tilføie nogle faae Ord om hvad de i dette Bind have stræbt at levere. Schøning udgav de to første Dele af A Schöningio publicati fuerant HeimsHeimskringla. Tredie Deel og det meeste kringle Tomus Imus et Ildus. Tertium Tomum affierde Deel, indeholdende Sverres, tilforn et maximam IVti et maximam IVti partem, res gestas Sverreri utrykte, Historie, var S. T. Thorlacius's exponentem, anteaqve ineditam, elaboraverat Arbeide. Nærværende Udgiveres Andeel be. Sculo Th. Thorlacius; ex Tomo IVto trium staaer i det af fierde Deel, som indeholder Sver- Sverreri successorum historias anecdotas, et res tre nærmeste Efterfølgeres Historie, med plura ad annales Sverreri intelligendos dijuadskilligt henhørende til Oplysning af den Sver. dicandosque pertinentia, uti quoque Tomum reske Tidsalder, samt i hele femte Deel, inde. Vtum, continentem Historiam ineditam optimi holdende den ædle Kong Hakon Hakonsens, Regis Haconis Haconida, quem Antiquum vomed Tilnavn den Gamles, og Fragmentet cabant, et Historiæ Magni Legum Emendatoaf hans Søns Magnus Lagabæters Historis fragmentum, itidem ineditum, nos pub-, rie, begge hidtil ikke udgivne. licavimus. Den fette Deel kommer herved for Lyset, overeensfremmende med den Plan, hvilken Værkets første Udgiver (1a Deel S. XXII-XXIV.) kundgjorte, som foreskreven ved høiere Aucto. ritet. Vi have stræbt, ikke blot at naae det af vore Forgiængere fastsatte Maal, men om mue. ligt endog at gaae noget videre; i det nemlig adskilligt, som kunde synes at kræve en større Dihue, og som en strængere Kritik i vore Dage giør nødvendigere end i den forbigangne Tid, her er blevet behandlet med en større udførlig. hed. Af det der lovede, og endnu et leverede, færde Apparat til Værket, savnes derfor intet her, uden den profatske Ordbog; et Savn, som dog vil være den lærde Læser mindre føleligt, efter saamange lignende, tilføiede de paa den arnæmagnæanske Commissions og paa vor udødelige Suhms Bekostninger udgivne island Fe Sagaer og efter B. Haldorsens 1814 udgivne islandsk-latinske Lerikou. Men des vigtige re maatte en poetisk Ordforklaring erkiendes at være, som dog ikke fremstaaer her i lexikalsk Form, men i en nøiagtig og grundig Fortolk. ning af Digtene i Heimskringla elleri Værkets 3 første Dele. Indholdet af nærværende Bind er altsaa følgende: 1) Fortolkning af de i Heimskringla forekommende Digte, med Construction og kort Forklaring af de poetiske Ord. 2) Undersøgelse Jam Tomum Vltum in lucem publicam emittimus, ei consilio convenientem, quod primus Editor in primo operis Volumine (Præf. pag. XXII-XXIV), Superiorum jussu se sequi fuerat professus. Operam dedimus ut scopus, quem spectavêre majores, non attingeretur solum, sed si fieri posset, superaretur; videlicet, ut ea præcipue accuratius tractarentur, quæ majorem diligentiam viderentur poscere, quæque crisis sollertior nostro tempore magis quam antea necessaria fecerit. Itaque ex promissis illic sed nondum præstitis hujus operis ornamentis, nullum omisimus, nisi Vocabularium prosaicum; id enim post tot indices vo cum subjectos Historiis Islandicis, quas Seviri Arna - Magnaani atque immortalis Suhmius vulgandas curavere; imprimis post publicatum a. 1814 Lexicon Islandico-Latino-Danicum Biörnonis Haldorsonii, vix eru diti Lectores nunc exspectant. Tanto minus desiderari passi sumus dictionarium poeticum, quod non lexicali forma dedimus, sed sollerti et solidà carminum Heimskringla insertorum expositione. Nunc ergo rationem reddemus eorum, quæ in hoc Volumine exhibentur. Sunt qvæ sequuntur: 1) Carminum in Heimskringla occurrentium, vocabulis in ordinem redactis, enodatio, cum brevi vocum poëticarum explica om Snorres Kilder og Troværdighed. 3) Historisk Register. 4) Sted- eller geographisk Register. 5) Sag- eller antiqvarisk Register. Med Hensyn til det første og ikke uvigtigste Stykke af denne Deel, smigre Udgiverne sig med at have tilveiebragt flere lærde Hielpe midler til den grammatikalske, kritiske og histo risk-mythologiske Fortolkning af de gamle Digte. Den Afdøde Jon Olaffen fra Svefnse, be rømt som Forfatter til Skrifterne de baptismo, de cognatione spirituali og om Nordens gamle Digtekunst, Schønings og S. Thorlacius's troe faste Medarbeider i dette Værk, efterlod sig to forskiellige Fortolkninger af Digtene i Heims. kringla; den ene kortfattet, hvilken han ved vor berømte Prof. Rask's Medvirkning, ifine sidste Dage nedlagte paa Universitetsbibliothe ket; den anden, udarbeidet med større Udfør lighed, hvilken han paa famme Tid, tilligemed adskillige philologiske Excerpter, skiænkede den ene af Udgiverne. Da det nu traf sig saa hel. digt at Olafsens Brodersøn, Prof. F. Magnusen, den nordiske Poesies og Mythologies udmærkede og skarpsindige Grandsker kom til at boe her i Kiøbenhavn, ansaae man det for en kiær Pligt, mod Olaffens Minde, at det overdroges Brodersønnen, hvis Navn i dette Fag ogsaa var hæderlig bekjendt, at forberede Far broderens lærde Efterladenskab til Trykken, med de Forandringer eller noiere Udviklinger af et og andet, som de nyere Undersøgelser over de nordiske Myther kunde foranledige. Han var faa god at modtage dette Tilbud og at underkaste Farbroderens hele Arbeide en nye Revision. Overbeviste om, at denne Lærdes fieldne nordiske Sprogkundskab og egen poetiske Sands maatte give dette Arbeide et nyt og forøget Værd, indskrænkede Udgiverne sig her til blott Almindelighed at paasee, at Udførelsen, saavel i Henseende til Gienstand som Foredrag, kom til at stemme overeens med Varkets Plan; hvilket haabes, at den billige Læser vil finde at være iagttaget. Digtene i Sverres og Hakou Hakonsens Historier, behøvede ingen videre Behandling, da de (som man seer af Fortalerne til 4o og 5′′ Deel) alt i Texten vare forklarede af Prof. Magnussen. Eu anden Fordring som i vor Tid med Rette gjøres til enhver, der først udgiver Skrif. ter som kunde henregnes til Historiens Kilder, at han nemlig skal levere en Kritik af saadanne Skrifter, ved, saavidt mueligt, at oplyse deres Oprindelse og Troværdighed, have vi med Hensyn til de seenest udgivne 4o og 5′′ Dele, stræbt at opfylde i Fortalerne. Det var vel ikke aldeles nødvendigt paa lignende Maade at tage Hensyn til Snorres eget Værk, Heimskringla, da selve tione. 2) Disqvisitio de Snorronis fontibus et auctoritate. 3) Index historicus. 4) Index geographicus. 5) Index Antiquitatum. Prima eademque non facillima hujus voluminis pars, quæ carminum antiqvissimorum expositionem dat grammaticam, criticam, historico-mythologicam, ex eo genere est, in qvo credimus, nos vehementer nobis gratulari” debere, qvod tam docta subsidia conquirere potuerimus. Reliquerat beatus Johannes Olavius Hypnonesiensis, librorum de baptismo, de cognatione spirituali, et de poësi boreali celebratissimus auctor, idemque Schöningii et Sculii Thorlacii laboris in hoc opere socius, duas explicationis Carminum, Heimskringle insertorum, recensiones, unam breviorem, quam, Celeb. nostro Raskio interprete, in Bibliotheca Universitatis breve ante mortem suam deposuit, alteram longius diligentuisque elaboratam, quam nostrum alteri eodem fere tempore, unacum pluribus excerptis philologicis donaverat. Cum deinceps feliciter accideret, ut Olavii hujus ex fratre nepos Finnus Magnussen, poëseos et mythologiæ septentrionalis solertissimus et unicus inter pres, Havniæ domicilium poneret, ipsam in Olavium pietatem poscere credebamus, ut, qvæ patruus reliqvisset, ea ejusdem nepos, magnique idem, in hoc genere, nominis, editioni præpararet, additis nimirum, quæ recentiores de mythis borealium Disquisitiones. vel aliter temperari, vel elegantius exponi poscerent. Obsecutus est vir humanissimus nostris votis, totumque patrui opus novæ incudi subjecit; certique sumus, quæ est viri linquæ borealis peritia, et, ut in poëta, sensus poëticus, ejus operam huic commentationi novum magnumque pretium addidisse. Nobis in hoc re præcipue incumbebat universe providere, ut elaboratio cum rei, tum dctionis ratione habita, consilio operis congrueret; id que effectum esse æquus lector, speramus, comperiet. De carminibus in Historia Sver reri et Haconis Haconidæ obviis, nil addere necesse erat, cum ista, (quod ex Præfationibus Voluminis IVti et Vti intelligetur), ejusdem Magnussonii opera sint explicata. Alterum, qvod nostro tempore jure a quovis poscitur, qui scripta fontibus historiæ accensenda primus edit, ut crisin dare studeat horum librorum, eorum originem, fidem, auctoritatemque, qvâ fièri possit, illustrando, nos in duobus voluminibus, quæ ipsi edidimus, pro virili præstitimus, in præfationibus Vol. IVto et Vto præmissis. Ad Heimskringlam, ipsius Snorronis opus, regredi haud prorsus nobis erat necessarium, cum ejus textus et Terten, først ved Peringskjolds svenske og siden ved den nøiagtigere kiøbenhavnske Udgave var noksom bekiendt og af de ypperste Grandskere i den nordiske Historie, paa forskiellige Maader og med Kritik var bleven benyttet. Dog kunde det ikke nægtes, at en udførlig Kritik af Snorres klassiske Værk, ingen ringe Prydelse vilde afgive for dette Bind. Vel havde Udgivernes egne Arbeider iden nordiske Historie foranlediget specielle Under søgelser over enkelte Punkter af Snorres Kritik; men den hele Gienstand krævede en dybere og mere omfattende Grandskning. Det var derfor en heldig Omstændighed, at vor ærede Collega Dr. og Prof. P. E. Müller, efter i Aaret 1820 at have fuldført fit vidtløftige og ypperlige Sagabibliothek, gik over til denne Gienstands Behandling og foretog sig, med hans vante Flid og Skarpsindighed, at undersøge Snorres Kilder og Troværdighed. Med megen Forekommen hed opfyldte han Udgivernes Ønske om at indlemme denne Undersøgelse i dette Bind, og den ene af dem tilføiede for Udlandets Læsere en latinsk Oversættelse. Dette Arbeide blev siden trykt, saavel særskilt som i Videnskabernes Selskabs Skrifter for 1824 S. 176.314. Man kunde ogsaa have ønsket her at meddele Prof. Magnussens Udsigt over Snorres Liv og Levnet; men da denne udkom, efterat Registernes Trykning var begyndt, indskræn ker man sig til at henvise Læseren til Skriftet selv indført i det skandinaviske Literatur selskabs Skrifter 19" Bind, S. 223-74 Registeret over Navnene har Forfatteren stræbt at give en saa høi Grad af Fuldstændighed, at det kunde ansees for et udførligt Bidrag til den nordiske Onomastik. Det indbefatter ikke blot Fornavne, men ogsaa Familie- og Tilnavne; det giver saaledes en Udsigt over de Norske Slægters Genealogie indtil Midten af det 13de Aarhundrede og kan tiene den til en Ledetraad, som vil forfølge den norske Adels Histo rie op til dens Udspring. Blot Siden, hvor ethvert Navn forekommer, er anført, men ingen historiske Omstændigheder, da disse, deels let kunde opdages ved Hielp af Navnene, deels i den hvert Bind forudskikkede Chronologiske Ud. sigt, frembyde sig for den øvede historiske Læser. Med det geographiske Register har man for en Deel havt til Hensigt at levere et paalideligt Hielpemiddel til de nordiske Landes, især Norges, gamle "Jordbeskrivelse. Med Tak. nemmelighed erkiendes de Oplysninger, som i denne Henseende skyldes saavel Hr. Bureau Chef J. E. Kraft, der har begyndt at skiænke os en klassisk Beskrivelse over Norge, som Hr. Generalprocureur Falsen, den fortiente For. V per Svecanam Peringskioldii, et per emendatiorem Havniensem editionem jam pridem innotuisset, atque ab Historia borealis coryphæis in usum, crisi videlicet non neglectâ, multifariam fuisset conversus. Sed diffiteri non poteramus, singulare huic libro decus accessurum, si classici operis Snorroniani sollertior crisis ei intexeretur. Duxerant quidem nostræ in historia Boreali occupationes, ad plures disqvisitiones de Snorrone speciatim instituendas; sed totum complecti altioris res erat indaginis. Igitur felicissime factum, quod conjunctissimus nobis collega Petrus Erasmus Müller, Dr. et Profes. Theol. qui anno 1820 magnum suum et elegans opus de Historiarum Islandicarum compage (Saga-bibliothek Voll. 1-3.) finiverat, ad Snorronis crisin delatus, historici hujus fontes et auctoritatem, solita sibi diligentia et acumine, examinaverat. Is voto nostro, ut iste tractatus huic Volumini insereretur, pro sua humanitate lubenter assensus est, latinamque ejus versionem alter nostrum, exterorum lectorum gratia, apponendam suscepit. Eadem disquisitio dein typis impressa fuit, et singulatim, et inter scripta Societatis scientiarum Hafniensis a 1824 forma quarta p. 176314. Optaveramus quoque, ut Magnussenii nostri Diatribe de vita Snorronis hic legeretur; sed cum iste libellus serius prodiisset, quam incepta esset Indicum impressio, nunc satis habere cogimur Lectorem amandare ad ipsum legendum, in Scriptis Societatis Scandinavice Vol. XIXno, forma octava pag. 223-74. ejus auctor, ut plenissimus esset, utque OnoIn indice nominum propriorum id egit masticæ borealis uberrimam, quæ nunc habeatur, daret epitomen. Complectitur non prænomina solum, sed omnia etiam nomina gentilia et agnomina, adeo ut conspectum sistat genealogia familiarum Norvegicarum, ad medium usque seculum decimum tertium; utque filum ei suppeditet, qui nobilitatis Norvegica historiam inde ab ejus originibus persequi velit. Allegate modo sunt paginæ, in quibus quodque nomen occurrat; nil vero ultra historicum allatum est, cum hoc partim nominum ductû facillime queat inveniri, partim ex conspectu chronologico, cuique Volumini præmisso, hominibus historiæ tractandæ non ignaris sponte se offerat. Index Geographicus eo fine eaque spe elaboratus est, ut boreali, præcipue Norvegie, geographiæ antiquæ illustrandæ solidum esset subsidium. Gratus profitetur auctor, se et Cel. Kraftio, qui classicam Norvegia descrip |