Images de page
PDF
ePub
[ocr errors]

les piemeed; denne vinder ved samlede Bestræ- ret. Veritati uterqve vir eximius velificabatur; belser, og enhver Erobring forbinder dem til ind- hujus autem res per unitos plurium conatus byrdes Erkiendtlighed, ligesom den og er en maxime procedunt, et qvicqvid ex fociato laboFrugt af foreenet Arbeide.

re commodi redundat, mutuis utrumqve grati

tudinis nexibus ultro devincit. Endelig ere de tre Karter til den gamle Nordiske Geographie, nemlig det første over de Tres deniqve tabulas geographicas, qvatre Nordiske Riger, det andet over det gamle rum prima, Tria Regna Borealia, fecunda, Norge, og det tredie over det gamle Europa Norvegiam Antiquam, tertia priscam Euroog tilgrændsende Lande, noget, hvorved ŠI. et Finitimarum Regionum faciem repræSchøning 1 Anledning af denne udgave af fentat, et qvibus Heimskringlam nostram Heimskringla har paalagt alle Elskere af sand instruxit Schöningius, in meriti non inficiandi Kundskab om vort gamle Norden en unegtelig loco' reponent, qvotqvoe veram Septentrionis Forbindtlighed. Sow al Historie uden Ged: antiqvi notitiam expetunt. Absqve geographia graphie er halvblind eller eensiet, saa den gamle lusca cæcutit omnis, adeoqve et borealis historia. Nordiske. En alt for stor uvidenhed i vore Forfæ. Crassa illa geographiæ majorum ignorantia vel dres Geographie, hvor ofte har den ikke været veram qvoqve historiam fæpe proscripsit, et extra nærved at forviise den sande Historie fra vores til habitabilem hunc orbem ad Epicuri intermundia den Utopiske Verden, og givet Efterretningerne relegavit, narratisqve personam imposuit parum et uantageligt og digtlignende Udseende! Hvor probabilem, et commentorum monstris qvam mageligt er det ikke for den ubillige her at skrive vero fimiliorem. Nempe perqvam commodum fin egen Vankundighed paa de gamles Regning, iniqviori desidiæ, propriæ ignorantiæ culpam in og faaledes at vælte fra sig det ukiære Arbeide, antiqvos conjicere, eaqve, qvæ ipfe nescias, qvasi fom Undersøgningen fordrer; med at udbrede digna fastidiis et suspecta traducendo, ingratum, Foragt og Mistanke over det, man ikke forstaaer! qvem exigit indago, laborem amoliri et subterDet som giør Stæder, Provinser og Lande for fugere. Cur civitates, regiones et certæ per prisca os ved de gamle Navne ukiendelige, er den For: jam nomina dignosci amplius neqveant, in causa skiæl, som den alting forandrende Tiid har ind. est diversitas, qvam imperiosa illa vicissitudinum ført saavel i Sprogene som Stederne selv. arbitra parensqve vetustas non lingvis modo, fed Hvor mange Byer , Huuler, Elve, Næs, Der; ipsis etiam locis induxit. Qvot sunt urbes, qvot Skiær med, meere, som i fordums Tiið vare antra, amnes, promontoria, insulæ, scopuli et heel navnkundige , ere nu enten reent borte, eller alia olim celeberrima, qvæ jam vel interiere peniog formedelst nye og ændrede Navngivelser ufilis tus, vel novis nunc et alteratis infignita nominidelige, endog der, hvor de nu brugelige nije ere bus, etiam ubi recentior et usitata nomenclatura blotte Affødninger af de gamle! Hvor ulige ab antiqviore decorta descendit, reperiri non posfyder ikke f. Er. de gamles: Thrandarnes, funt ! Qvæ nunc usu valent nomina: Trones, Eysilla, Jarnamoda, Jorvik, Rögnvaldsey, Bala- Parmouth, York, Ranalsa, Belgrad, Poitout, gardur, Peita, og de nyeres: Trones, Öfel, Yar- qvam diversum sonant ab antiqvis: Thrandarmouth, York, Ranalla, Belgrad, Poitou? Hvor nes, Farnamoda, Jorvik, Rögnvaldsey, Baskal man nu søge de gamles: Glæsisveller, lagardur, Peita? Ubi nunc qværenda funt Vilhialmsborg, Grilupollar, Karlsar og andre, veterum Glæsisvellir, Vilhialmsborg, Grilofom forekomme hos Snorre? Jkke at tale om polar, Karlsár et alia, qvæ apud Snorrium ocde Eddiske Navne paa Steder, hvilke af vore currunt? Neqvid de Eddicis dicam nominibus gamle Poeter synes at være flyttede til Himn: locorum, qvæ in coelum vel mortuorum regnum, melen og de Dodes Rige, det er, til den anden nempe in alium mundum prisci poëtæ transtulisse Verden, fordi man allerede i den Tiid havde videntur, eoqvod, ubinam gentium olim in hoc glemt, hvor de havde været eller nu skulle sø. fuissent, et nunc reperiunda essent, suo jam tunc ges i denne. En anden Aarsag, hvorfore vore tempore dememiniffent. Nec parum porro diffiForfædres Geographie er os saa vanskelig, er cilem majorum geographiam nobis reddit ea ve. den Maade, de brugte, deels at dreie de frem terum consvetudo, qva partim peregrina nomina mede Navne efter deres Sprog, hvorved de ad fuæ lingvæ genium inflectendo mutabant adeo, ofte bleve heel ukiendelige; f. Er. Jorsalir, ut sibi ipsis diffimillima redderent, Hierosolymam, Sætt, Pul, Serkland, Padreimur, isteden for dicis caufa, Forsalir, Sidonem Sætt, Apuliam Jerusalem, Sidon, Apulien, Saracener: Pul, Africam Serkland, i. e. Saracenorum ternes Land (Africa), Hippodromus og fleere; ram, Hippodromum Padreimur , nuncupantes ; deels at give dem i deres Sprog nye og efter partim nova prorsus, et in sua dialecto pro lubicu Behag felogiorte Navne, som altsaa ingen Lig: effi&ta nomina, qvæ proinde cum iis, qvæ

in aliahed

rum

hed have med de i andre Nationers Sprog rum gentium lingvis recepta funt, nihil qvicbrugelige ; f. Er. Mikligardur, Niörvasund, qvam habent commune, qvorsum Mikligardur, Stolpasund, Ægisnes og andre. Jinidler. Niörvafund, Stolpafund, Ægisnes et alia tiid ere dog de gamles Skrivter uden at kien- referas, commenti funt. Hæc tamen loca dos de disse Steder uforstaaelige, og den derpaa nec erunt incognita lectori, et scripta veterum bygte Historie uvis og - upaalidelig. Jeg minus is intelliget, et qvæ iis superstruitur, faltroer derfor ikke man skienker SI. Schøning lentibus qvippe nisa vestigiis, Auicabit historia, noget, om man ville tilstaae hain den samme parumqve fidei et certitudinis habebit. : Proinde Ære i Henfeende til Nordens gamle Geogra: nihil, ut ego qvidem opinor, præter meritum phie, foin Torfæus ved dens Chronologie uden Schöninginis auferet, fi eandem ex veteri boTvivl har fortient; nemlig med utrolig Fliid realium geographia, qvam ex chronologia jure at have brudt Jisen, arbeidet sig frem, og banet consecutus est Torfaus, laudem adipiscatur; andre Veten igiennem en Udørken, hvor en Rei- utpote qvi primus herculeo fere labore fregerit fende ved spredte Spor uden Stier og Veie glaciem, iterqve per deserta, ubi sparsa qvorunfnarere skulle forvildes end ledsages. Disse dam vestigia absqve semitis et viis euntem magis Karter fortiene i mine Tanker altsaa Navne af impediunt qvam expediunt, et ipse sibi apeOriginaler. Til deres heldige Fuldfærdigelse ruerit, et monstraverit aliis. Geographicas igivar ikke allene en til de fleeste af den Nordiske tur has tabulas inventum prorsus novum fuoqve Alderdoms Skripter udviidet Læsning fornøden, auctori proprium liqvis dicendas putaverit, non og dette er visselig en ikke almindelig Fortieneste, refragabor. Illas certe, nisi qvi et pleraqve ab især hos en Mand, for hvilken den ældste Dia- antiqvitate boreali nobis reliqva scripta, qvod in lect af Nordens gamle Hovedsprog ikke var Mo homine præsertim, cui lingvæ, Septentrioni nostro dersmaalet; men hertil udfordredes desuden en olim patriæ , diale&tus priscæ matri proxima non stor og noie Indsigt i andre Nationers ældre og fuit vernacula, haud vulgaris est industriæ, per: nye Geographie. Hvor finder man vel dem, volucaverit, et in reliqvarum insuper gentium der eie disse tvende Slags Rundskaber i den Grad nova veteriqve geographia satis et accurate sit som Schiøning? uden al Tvivl kan dette versatus, suis absolvere numeris frustra cogita: Mandens Arbeide tage imod, ja endog paa sine bit. Utriusqve vero generis cognitione tanta; Steder behøve Forbedringer og Rettelser. Men qvanta Schöningius, qvi simul sit instructus, Schiønings Arbeide kan til Lykke rettes haud facile reperietur. Limam qvidem pati; og forbedres af dem, der ikke have nær faa stos' qvin et suis locis exigere, opus hoc viri qvis dubire, end fige større Indsigter i det Slags end tet. Verum, bene est; lapfus Schöningii, liqvi Schiøning; ellers turde det maaskee have et funt, observare et corrigere poffunt, qvi id gelangt udseende.

nus rerum notitia illi non sunt pares, nedum ipso superiores; alioqvin sera forsitan isti malo medicina parabitur.

Illud interim utilitatis afferunt hæ tabulæ, Imidlertiid viise disse Karter tillige For- ut terras etiam remotiores qvam cognitas habuefædrenes Kundskab om andre endog langt bort. rint majores, commonftrent. Omni Astronoliggende Lande. Uden al Geometrie og Astro- miæ et Geometriæ ductu destituti illi, propriis nomie eiede de ved egen Erfaring og Reiser en qvippe edo&ti itineribus, notitiam locorum eonoiere Kundskab om Stederne og deres Belig. rumqve situs ipsi sibi tradiderunt, ea qvidem aligenhed, end den vi nu tilhandle og fra frenume- quanto pleniorem, qvam de his nos ab exteris de. De Levninger af denne Kundskab, rom emtitiam habemus. Istius notitiæ in majorum Forfædrenes overblevne Skrivter have sparet os, scriptis, quibus tempus pepercit, qvantulumviise tydeligen, at de gamle i deres eget Sprog cunqve fuperest, docet evidenter, vernaculis have vidst at benævne en Mængde Steder, som nominibus nuncupasse veteres loca plurima, in vi nu ved Hielp af indførte Bøger og Karter libris chartisqve exoticis sub peregrinis nominineppe kiende under fremmede Navne. Den store bus ægre nobis nunc recognoscenda. Magna Cimbriske, den Longobardiske udvandring, illa Cimbrorum, illa Longobardorum demide gamle Danske Kongers, Cothers, Van- gratio, crebræ illæ Daniæ olim Regum, nec dalers, Hunners, fom i deres Oprindelse. non Gothorum, Vandalorum, Hunnorum, alle vare enten Nordiske, eller dog Nordens qvæ gentes vel ipfæ primitus boreales, vel areto Naboer og med Nordiske beblandede Folk, deres, vicina, et accolarum commilitio fuffultæ fuerunt, siger jeg, idelige Krigs - Toge mod Synden, versus austrum susceptæ expeditiones non potuekunde ikke andet, end giøre de med deres Vaa. runt, qvin terras, in qvibus sua tuin arma pereben

grina

ben hiemsøgte Lande for Norden bekiendte? At grinabantur, Septentrioni patrio cognitas reddi, Kundskaben om Landene imellem Dster. Ssen derint. Incer Nigrum, et hinc Balticum illing paa den eene, det Sorte og Caspiske Hav paa Caspium mare, quicqvid terrarum interjacet, den anden Side, har i det gamle Norden ikke non solos olim ex fuis libris eruditos noværet saa indskrænket til de faa Lærde og deres visse, vel ex veteri cum incolis locorum, qvæ ad Boger, som den nu er, det giør det vedligehold. aqvilonale hoc mundi lacus homines, religionem, te Venskab og Omgang ined de Steder, som lingvam, artes et dominatores iterum iterumqve Diid efter anden skikkede vort Norden Beboere, misere, ab antiqvissimis inde temporibus culta Religion, Sprog, Viidenskaber og Regentere, amicitia et commerciis cuco colligiturf). Tantemmelig begribeligt i hvilket da giælder om de tundem etiam ex majorum in Gardarikia g), ældste Tiider. I Middelalderen maae vore qvæ hodiernæ Rusiæ pars fuit, moxqve ex ConForfædres 1 Historien saa bekiendte Krigstiene, stantinopolitana b) eorundem milicia, in hiftoste i Rusland, og siden i Constantinopel riis tam celebri, hujus peritiæ ad feqviores ætates uimodsigeligen have havt den samme Virkning. pervenisse temere negaveris. Ad oras Europa Hvad de vestlige Søekyster af Europa, især mari occiduo objectas, inprimis qvæ nunc Bodet nuværende Preussen, Nederlandene og rusia, Belgium et Gallia dicuntur, ad insulas Frankrige, hvad de Storbritannijke Der Britannicas in magno sparsas oceano qvod attii Vesterhavet angaaer, faa kan vel ingen tvivle net, qvin borealibus egressi terris has regiones, paa, at jo de Fole fra Norden, som ved Søe. qvas vel hostilibus incursibus toties inqvietarunt, Toge ikke allene ofte besogte, men og ved min. vel suo eas dominio magis minusve duraturo subdre eller meere varige Erobringer satte sig fast jecerunt, facis cognitas habuerint, nullum potest i disse Lande, maae og have fiendt dem temme. effe dubium. Danorum i) illa, et Norvegam lig nsie. Den fra Danmark og Norge saa rum k) præsertim freqvens navigacio, qva progængse Seilads omkring og forbi Nord-Sap montorium Europæ maxime boreale præterover det Hvide Hav, eller den saa faldte Gand- većti, oceani glacialis sinum, qvi Mare Album, vik, deres gientagne nu fredelige og handlen. noftris olim Gundvik dictus, trajecerunt, Biarde, nu krigerske og Fribytter - Besøgelser i det miamqve, tunc celeberrimam, sed cujus folum fordum berømte Biarmeland, hvis blotte nomen in Pernia Rufforum nobis nunc superNavn det nuværende Permien har bevaret est, vel merces amice mutaturi, vel populatio08, Paavelsom de inange andre Navne, de vidste nibus piraticis grasfaturi, fæpius adiere, hæc, inpaa Fole og Landskaber i disse og tilgrændsende qvam, ut et plurima populorum et regionum, Egne, bevidne i mine Tanker meget tydeligen, at Biarmice vicinorum, qvæ calluere, nomina D, Europas og Afiens nordlige Kyster langs Jis . me judice clare testantur, tractus Europæ et Asia Havet have været vore Forfædre ligesaa eller be. litorales, qvi oceano glaciali longe obtenduntur, dre bekiendte end os. For et sammenhængende, majoribus nostris non minus, imo magis quam saint temmelig fuldstændigt og rigtigt Udkast af nobis, olim fuisse perspectos. Hæc omnia in geodette, hvortil vor Nordiske Historie uundvær. graphicas, qvibus carere Historia Borealis non ligen trængte, haver man SI. Schöning at pocuit, tabulas digesta, plene fatis et accurate takte.

primus delineavit Schöningius.

Det anførte, saavelsom de sinutke Efter. Hactenus memorata, ut et concinnam, cum retninger om Snorre, som forfatter af Heims- auctoris Heimskringla Snorrii, cum Heimskringla, om Heimskringla felv, dens ældre kringlæ ipfius, qvalis et pridem in publicum og denne nyere udgave, og de Codices hertil ere exiit, et nunc edicur, historiam, nec non Cobrugte, med andet didhørende, som den SI. Mand dicum, qvi adornandæ editioni adhibiti sunt, dei hans ypperlige Fortale til den første Toine af scriptionem et alia, qvæ omnia vir beatus in lucuPerfet saa heldigen haver udført, giør det lenta, qvam primo Operis Tomo præmisit, præheel begribeligt, i det mindste har min egen Erfa. fatione dexterrime persecutus est, cogitanci abring lært mig det, at der skal noget meere til at unde patebit, ad absolvendam rite, qvam ille fuldføre Verkets af ham begyndte udgave, end orsus est, telam, aliqvid amplius, qvam aliqvabrut

lem

Vid. Heimskr. Tom. I. Ynglingat. Cap. II. p. 6. Cap. V. p. 9. 10. Cap. XV. p. 18. g) Vid. Heimskr. Tom. I. Hift. O. Tryggv. Cap. V. feqq. p. 192. et Tom. III. Hift. Haraldi Sev. Cap. II. p. 55 b) Vid. Heimskr. Tom. III. Hift. Har. Sev. Cap. cit. pag. cit. Hift. Sig. Hierofolyınip. Cap. I. p. 231. et Cap. XIV.

p. 247. et Hist. Hakoni Humer. Cap. XX. p. 407,
i) Vid. Sax. Gramm. Hist. Dan. Libr. I. p. 17. Libr. VIII. p. 161. et Libr. IX. p. 173.
k) Vid. Heimskr. Tom. I. p. 110. Har. Pulchric. Hist. Cap. XXXIV. et Tom. II. p. 218. feqq. Cap. CXLIII et Tom

III. p. 194. Hist. Magni Nudip. Cap. II.
Vid. Torfæi Hift. Norv. P. I. Cap. XXV. p. 161. feqq. et Otheri Peripl. in Langebekij Script. R. Dan. Tom. II. p. 109.

brugelige Indsigter i det Jislandske og Latinske lem lingvæ INandicæ et Latinæ periciam reqviri. Sprog allene. Den Skionsomhed, som udga. Mihi certe eruditæ testis diligentiæ cura, qvam ven af Heimsfringla, og jeg ved den, skylder den Heimskringla in lucem prodituræ navavit, tanti Salige Mands derpaa anvendte Fliid og lærdom, est, ut, fi uberiorem vitæ Schöningii expositio: kunde beføie mig til at ansee dette Sted, som nem hic inserere placuisset, nec alieno loco, nec passende til en udførlig Beskrivelse af hans liv præter meritum id facturus fuiffe videar. Eas og Levuet. Men en langt heldigere Pen, soin autem partes præoccupavit alcer, isthoc in amiVenskab og Sandhed førte, har heri forekoma cum officio, inoffensa veritate, longe auspicatius met mig; da vor af den Danske Nordens Histo- defun&tus. Nimirum digni pariter ac dilecti sibi rie og Literatur, eller rettere, af den lærde Ver. viri, laborumqve eruditorum sodalis, vitam er den uforlignelig fortiente Rammerherre Suhm fcripta, primum in Præfatione Danica, b. Schöhaver først paa Dansk, i Fortalen til den tredieningii Historie Norvegica Tomo III. anno Tome af SI. Schønings Norges Historie

, som 1781, qvi mortem auctoris proxime seqvebatur, 1781, nemlig Aaret efter Forfatterens Død, til typis vulgato præfixa, et nunc iterum in PræfaTrykken blev befordret, og nu atter paa Latin, tione Latina, Colle&tionis Scriptorum Danicoi Fortalen til den femte Toine af Langebeks rum Langebekiana Tomo V., qvi hoc anno Scriptores, som i dette far er udkommen, publici juris fa&tus est, præmissa, posterorum meddeelt saadanne Efterretninger om denne fin memoriæ ita commendavit Illustrissimus Subsaa værdige som elskte Wens og Medarbeiders mius, vir de Arēti Danicæ historia et literis, imo Levnets-Lob og Skrivter, at man fra en andens de erudito orbe exemplo rariore meritus, ut meHaand forgieves skulde vente dem bedre og fuld- . liorem horum magisve plenam notitiam aliunde stændigere. At lade disse her ligefrem aftrykke, frustra speraveris. Qvemadmodum verba viri vilde synes overflødigt, og at give andre og flee- typis hic exscribere superfluum videri potest, ita re, staaer ikke til mig.

nec integrum mihi est, ea, qvæ scripsit ille, vel corrigere, vel novis accessionibus locupletare.

Deraf bør dog følgende her bekiendtgisres: Hoc tamen loco feqventia silenda non sunt. Efterat Sl. Schøning Aar 1775 alternaa: Ubi anno 1775. Tabularii San&tióris Præfe&to digst blev udnævnt til at være Geheime - Archi- Regio, Perillustri Langebekio, qvi eodem anvarius i Steden for Etats - Raad Langebek, no decefferat, fuccedere Clementissime julius fusom samme Aar ved Døden var afgangen, blev erat Schöningius, Heimskringla Sturlafoniden udgave af Snorre Sturlesøns Heims.. ana, qvam propriis impensis publici juris facikringla, som Hans Kongelige Høibed, Arves endam Sereniffimus Regnorum Heres, PrinPrinds, FREDERICH, behagede, paa egen Bekost. ceps FREDERICUS, destinabat, cura viro b. anno ning at ville besorge, Aar 1776 SI. Schøning 1776 fuit demandata. Prodiit Hafnia, forma, overdragen. Den første Tome af Verket kom ud qvæ Folii vocatur, pars I. Operis anno 1777, et i Kiøbenhavn 1777, og den anden 1778, i Fo.. pars II. anno 1778. Anno 1779, cum Tomus lio. Ved hans fidste Svaghed, som begyndte. III. sub prælo jam sudaret, adversa valetudo, i September 1779, standsede Trykningen af den qvæ hujus anni mense Septembri virum b. afflitredie Tome; og endelig ophørte den efter hans gere coepit, tardavit operas typographicas, qvæ Død, der indfaldt den 18 Julii 1780. Den anno proxime seqventi, post d. 18. mensis Julii, SI. Mands Arbeide hører op, og mit begyn- qvi ipfi fuit emortualis, penitus cessarunt. Ad der, med det 11. Capitel af Magnus Barfods Cap, XI. Historia R. Magni Nudipedis Opus Historie, i den tredie Tome af Heimskringla produxerat vir beatus. Cum Heimskringle Pag. 213.

Tomi III. pag. 213, ubi sua defiit opera, incipit qvaliscunqve mea.

Urut autem ad obeundam, qvam ille ornaVed Reser, af 1. Novb. 1780 blev mig aller- verat, spartam mihi nec temporis nec doctrina naadigst paalagt at fortsætte Verket, hvorfra jeg' fatis esse et jam tum præsentirem, et usu deinefter Omstændighederne ikke torde undskylde mig, ceps perbene compertus fim, cum negotiis, quæ i hvor liden Tiid og Beqvemhed jeg allerede den ab officio, qvo fungor, publico, separari neqveunt, Gang indsaae, og siden meere har erfaret, mig der. qvantillæ vires ægre fufficiant, mandato tamen , til at have, eftersom de fra mit Embede uadskilleli. Clementissimo, d. 1. Nov. anno 1780. dato , qvod ge Forretninger medtage mine faa Kræfter. St. editionem Operis porro curandam mihi injunxit, den haver jeg stræbet at vedblive den Wei

, som Sl. qvodqve detrectare et res et verecundia prohiScho

buere,

X

Schøning haver aabnet, og efter hans Leddo buere, inftru&tus et obtemperans, via, qvam traad fortsat den latinske Oversættelse, sanit Schöningius monstravit, pergere; auctoremqve oplysende Noter til Tertent', raavidt den enten Snorrium latine interprécari, ejusqve verbis, ubi syntes at udfordre dem, eller min Evne og Intds illa vel lucis egere visa sunt, vel per me expli figter have været tilstrækkelige. Dog har man i cari potuerunt, notas illustrantes subjungere coHenseende til de gamle Viisevs latinske Dverfæta nacus sum. In antiqvis carminibus latine reddentelse tiltaget sig noget større Frihed, raavidt som dis aliqvanto, qvam ille, versatus fum liberius, Oversættelsens nødvendige Forstaaelighed, der metuens obscuritatem versionis minimme ignoscenikke altiid taaler den Omsættelse af Drdene, fom dam, nec tamen facile vitandam, fi, qvantam Poeten i fit Sprog haver tilladt sig, syntes at udó vetus poëtarum lingva et consvetudo fibi permis fordre det. Herved faaer Læseren dog Poetens fit, vocum transpositione interpres uteretur. Id Tanker og Meening at viide, som ved en det faltem ad fuam rem pertinere lector existimabit) Latinske Sprog ganske unaturlig Drdfsining paa ut mentem poëtæ adseqvatur, peregrina vocum fine Steder vilde blevet heel vanskelig at finde. junctura, et qvam latini idiomatis genius non Jkke vil jeg formode, at Dversættelsen derved patitur, adhibita , vix fubinde, ac ne vix qvidem er udartet til Paraphras. Paa nogle faa Ste: reperiendam. Terminós tamen, qvos hac in re der har det truffet fig, at man i Noterne har transgredi nolit verecundus interpres, ad verbo. gientaget en Anmærkning, som tilforn er givet. fam circumscriptionum licentiam evagatam esse Men som det Slags Noter, der gierne ere For versionem non crediderim. Fieri qvoqve poteklaringer over Poetiske Drd eller Talemaader, rit, ut data fuperius observatio nonnunqvam reere meget korte, og desuden spare Læseren den currat; verum infreqvens et leve delictum, cum Umage, at oplede det forrige Sted, raa troer istiusmodi notulæ, qvippe qvæ voces et loqvenman, at en ubetydelig feil, som reiser sig deraf, di rationes poëticas plerumqve explicant, brevi. at Eftermanden ikke altiid har fundet erindre alt ores esse soleant, et loca anteriora revolvendi tær det, Formanden har antegnet, ikke behøver vi. dio leatorem liberent, fiqvid eoruin, qvæ prius dere Undskyldniog.

ab alio sunt monita, inter fcribendum exciderit, ulterioris excufationis egere non videtur.

Qvemadmodum in aliis, ita Schöningii Somt andet, saa har man og søgt at føl. cxemplum eatenus etiam sumus secuti, qvod ge den Plan, Si. Schøning har lagt, med at tertio huic Operis Tomo temporis rationarium tilføie denne tredie Dome af Verket en Chrono- adjecerimus, per qvod chronologia, qva duos logie, som altsaa er en Fortsættelse af den, hvor- priores Tomos vir b. instruxerat, deducta porro med de tvende første Bind af den SI. Mand ere continuatur; qvod qvidem opus mihi, utpote forsynede. Dette Arbeide var mig i Begyndel- calium insolenti, haud modicum primo negotium fen meget fremmet og moisomt. Jeg tør fige, facessivit. Ausim ego dicere, antiqviorem Septenat den gamle Nordens Tiidsregning er, endog trionis chronologiam, post tot tantosqve Danaefter saa mange store Danske og Svenske INænds, rum ec Svecorum, et, si Norvegicam spectas, post og i Henseende til Norges Historie, efter en Torfæi Schöningiiqve labores, nodis passim Dorfæi, en Schonings Arbeider, paafine Ste.. et dubiis impeditissimam esse; mihi vero maxime, der heel tvivlsom: Hvormeget meere for een, der qvi id genus rebus disqvirendis parum hactenus itfe tilforn haver anvendt Tiiden paa det Slags vacavi. Hinc factum, ut aliqvanto legendi er Undersøgninger. Nogen Umage, Læsning og meditandi labore temporisqve dispendio istud Hovedbrud har det kostet mig. At anføre alte scrutinium mihi constiterit. Singulas, qvæ ab de Grunde, man haver opsporet, til at forlade aliorum vestigiis insistendis abduxerint, rationes andres Meeninger, vilde her blive for vidtløf: hic afferre, nimis foret longum. Ipfam qvidem tigt. Historien selv, saavidt man kan indsee historiam, ad cujus ductum in hoc pelago, velue dens fande Sammenhæng, burde her være den alteram helicen, quoties cerca apparet, turissime paalideligste Veileder; den har jeg og stræbet navigatur, qvantum licuit, fecutus fum. Verum at folge. Men denne Ledsager, hvorofte vakler ista ductrix incerta viarum sæpe palatur et seduden ikke, og er uefterretlig! Læseren vil maaskee cit. Lectoris forte fidem non inveniam, fi dixeo ikke troe mig, naar jeg figer, at Heimskringla, ro Heimskringlam Snorrii, almam illam et denne vor Nordiske Histories umistelige og tro. locupletissimam historiæ borealis magistram, in værdige Hovedbog, paa nogle Steder enten rationibus.temporum dinumerandis vel ipfam alivirkelig giver, eller dog synes at anviise en Tiidsqvoties hallucinari fibiqve minus constare, vet regning, som er heel forvirret og modsiger fig faltem confundere et errandi periculo exponere

legen

felv
.

« PrécédentContinuer »