afgjøres af en voldgiftsret, bestaaende af 3 medlemmer. Af vold giftsrettens medlemmer opnævner hvert af ri gerne et, medens det tredje medlem udsees af de saaledes valgte, eller, om disse ikke enes om valget, af det schweiziske forbundsraads præsident eller subsidiært paa den maade, som bestemmes i de to sidste led af artikel 32 i Haagerkonventionen af 29 juli 1889.

lingar, afgöras af en skiljedomstol, bestående af tre personer, utsedda en af hvartdera riket och den tredje af de sålunda valde eller, om dessa icke enas om valet, af schweiziska Förbundsrådets president eller, subsidiärt, på det sätt, som stadgas i de två sista styckena af 32 artikeln i Haagkonventionen den 29 juli 1899.

I mangel af anden aftale mellem rigerne bestemmer voldgiftsret ten stedet for sin sammentræden og rettens skiljedomsproceduren. forhandlingsmaade.

I brist af annat aftal mellan rikena bestämmer skiljedomstolen ort

Udfærdiget in duplo i Stockholm den 26 oktober 1905.

v. Ditten.

F. Clison Wachtmeister.

sitt sammanträde och

Som skedde i två exemplar i Stockholm den 26 oktober 1905.

F. Cl:son Wachtmeister. v. Ditten.

seront soumis à un Tribunal Arbitral composé de trois membres dont un sera nommé par chacun des deux Etats et le troisième par les deux membres ainsi désignés,

ou, s'ils ne peuvent tomber d'accord sur ce choix, par le Président du Conseil Fédéral Suisse, ou, subsidiairement, de la manière prévue par les deux derniers alinéas de l'article 32 de la Convention de la Haye du 29 juillet 1899.

A défaut de clauses compromissoires contraires, le Tribunal Arbitral déterminera le lieu de sa réunion et la procé dure arbitrale.

Fait à Stockholm, en double expédition, le 26 octobre 1905.

v. Ditten.

F. Cl:son Wachtmeister.

som er traadt sammen i hensigt at overføre til formelig konvention det forslag til overenskomst angaaende fælles indsjøer og vasdrag, som er godkjendt af det norske Storting den 9 oktober 1905 og af den svenske Rigsdag den 13 oktober 1905, og som dertil er blevne behørig bemyndigede, har uden forbehold af ratifikation undertegnet følgende artikler:

Art. 1. Ved opdæmning, sænkning eller ud tapning af indsjø, ved bygning i vasdrag, ved afledning af vand fra vasdrag eller ved andre. foranstaltninger til forandring af et vasdrags dybde, leie eller retning, skal med hensyn til retten til iverksætte foranstaltningen det riges lov komme til anvendelse, i hvilket foranstaltningen træffes, selv om denne kan øve indflydelse paa vandføringen i det andet rige. Dette sidste riges indvaanere skal have samme adgang til at varetage sin ret, som under tilsvarende forhold tilkommer indvaanerne i det rige, hvor foranstaltningen træffes, og ogsaa forøvrigt nyde samme rettigheder som disse med hensyn til alle betingelser for foranstaltningens iverksættelse.

och

S'étant réunis en vue

hvilka sammanträdt i ändamål att öfverföra de convertir en Conventill formlig konvention tion formelle le projet det förslag till öfverens- de convention concerkommelse angående ge- nant les lacs et cours mensamma sjöar och d'eau communs, apvattendrag, som godkänts prouvé par le Storthing af svenska Riksdagen norvégien le 9 octobre den 13 oktober 1905 1905 et par le Riksdag och af norska Stortin- suédois le 13 octobre get den 9 oktober 1905, 1905, et dûment autorioch hvilka blifvit behö- sés à cet effet, ont signé, rigen bemyndigade där- sans réserve de ratificatill, hafva utan förbehåll tion, les articles qui om ratifikation under- suivent: tecknat följande artiklar:

Art. 1. Uppstår fråga att inom det ena rikets område uppdämma, sänka eller uttappa sjö, bygga i vattendrag, bortleda vatten ur vattendrag eller vidtaga annan åtgärd för dess förandring til djup, läge eller riktning skall, med hänsyn till rättigheten att vidtaga sådan åtgärd, detta rikes lag komma till användning, ändå att åt gärden kan utöfva inverkan på vattenförhållandena inom det andra riket. Inbyggarne i sistnämnda rike skola erhålla samma tillfälle att bevaka sin rätt, som under motsvarande förhållanden tillkommer inbyggarne i det rike, där åt gärden skall äga rum, så ock i öfrigt i fråga om alla villkor för åtgärdens vidtagande njuta samma rätt som dessa.

Art. 1. S'il est question, sur le territoire de l'un des deux Etats, d'endiguer un lac, d'en abaisser le niveau ou d'en dériver les eaux, d'établir des constructions dans un cours d'eau, d'en dériver les eaux ou de prendre d'autres mesures en vue d'en modifier la profondeur, le lit ou la direction, c'est la législation de cet Etat qui sera appliquée en ce qui concerne le droit d'entreprendre les travaux, quand même ceux-ci pourraient influencer les eaux situées dans l'autre Etat. Les ressortissants de ce dernier Etat auront, pour faire valoir leurs droits, les mêmes facilités dont jouissent, dans des circonstances analogues, les ressortissants de l'Etat où seraient entrepris les travaux, et ils jouiront également des mêmes droits que ceux-ci pour

Art. 2. Overensstem. mende med folkerettens almindelige grundsæt ninger skal med hensyn til foranstaltninger af den i artikel 1 nævnte art gjælde, at de ikke maa iverksættes uden det andet riges samtykke, saafremt de ved at foraarsage forandringer i vandføringen in den det andet riges omraade enten vil medføre nævneværdige hindringer for vasdragets benyttelse til færdsel eller flødning eller for øvrigt fremkalde betydelige forstyrrelser i vandforholdene indenfor et større omraade.

til

Art. 2. I öfverensstämmelse med almänna folkrättsliga grundsatser skall i fråga om åtgärd, som i artikel 1 sägs, gälla, att åtgärden ej må vidtagas utan det andra rikets medgifvande, om den genom ändring i vattenförhållandena inom detta rike skulle åstadkomma afsevärdt hinder i ett vat tendrags begagnande såsom flottled eller farled eller eljest verka betydande rubbningar i vattenförhållandena inom ett större område.

Art. 3. Med afseende

Art. 4. Denne overenskomst gjælder alle rigernes fælles indsjøer og vasdrag. Som fælles ansees indsjøer og vas drag, der danner grænse mellem rigerne, eller som forøvrigt falder indenfor begge rigers omraade, eller som har

de eller begagnande af flottled eller farled i vattendrag skola hvartdera rikets inbyggare i det andra riket åtnjuta samma rättigheter och förmåner som dess egna inbyggare.

tout ce qui concerne les conditions auxquelles est soumise l'exécution des dits travaux.

Art. 2. Conformément aux principes généraux du droit international, il est entendu que les travaux mentionnés à l'article 1 ne pourront être exécutés dans l'un des deux Etats sans le consentement de l'autre, chaque fois que ces travaux, en influençant les eaux situées dans l'autre Etat, auraient pour effet soit de mettre des entraves sensibles à l'utilisation d'un cours d'eau pour la navigation ou le flottage, soit d'apporter autrement des changements sérieux aux eaux d'une région d'étendue considérable.

Art. 3. En ce qui concerne l'ouverture, le maintien et l'utilisation d'un cours d'eau pour la navigation ou le flottage, les ressortissants de chacun des Etats jouiront dans l'autre des mêmes droits et libertés que les ressortissants du pays.

Art. 4. La présente Convention s'applique à tous les lacs et cours d'eau communs aux deux Etats. Seront considérés comme communs les lacs et cours d'eau qui servent de frontière entre les deux Etats ou qui sont situés dans les

Art. 5. Denne overenskomst gjælder i 50 femti aar, regnet fra 1ste januar 1906 med forlængelse for et lignende tidsrum, hvis den ikke fra nogen af siderne opsiges mindst 5- fem aar før femtiaarsperiodens ud

løb.

Art. 6. Tvistemaal angaaende forstaaelsen eller anvendelsen af denne overenskomst skal, hvis de ikke har kunnet løses ved direkte diplomatiske forhandlinger, afgjøres af en voldgiftsret, bestaaende af 3 medlemmer. Af vold giftsrettens medlemmer opnævner hvert af rigerne et, medens det tredje medlem udsees af de saaledes valgte, eller om disse ikke enes om valget, af det schweiziske forbundsraads præsident eller subsidiært paa den maade, som bestemmes i de to sidste led af artikel 32 i Haagerkonventionen af 29 juli 1899.

som hafva aflopp till sådana sjöar och vattendrag.

Art. 5. Denna öfverenskommelse skall gälla under en tid af femtio år, räknadt från den 1 januari 1906, med förlängning för en lika tidrymd, därast den ej från någondera sidan uppsäges minst fem år före femtioårsperiodens utgång.

Art. 6. Tvister angående tolkningen eller tillämpningen af denna öfverenskommelse skola, där de ej kunnat lösas genom direkta diplomatiska underhandlingar, afgöras af en skiljedomstol, bestående af tre personer, utsedda en af hvartdera riket och den tredje af de sålunda valde eller, om dessa icke enas om valet, af schweiziska Förbundsrådets president eller, subsidiärt, på det sätt, som stadgas i de två sista styckena af 32 artikeln i Haagkonventionen den 29 juli 1899.

territoires des deux ou qui se déversent dans les dits lacs et cours d'eau.

Art. 5. La présente Convention aura la durée de cinquante ans, à partir du 1 janvier 1906, et sera prolongée pour une nouvelle période de la même durée, si elle n'est pas dénoncée par l'un des Etats au moins cinq ans avant l'expiration de la période de cinquante ans.

Art. 6. Les différends relatifs à l'interprétation ou à l'application de la présente Convention qui n'auront pu être réglés par des négociations diplomatiques directes, seront soumis à un Tribunal Arbitral composé de trois membres dont

un sera nommé par chacun des deux Etats et le troisième par les deux membres ainsi désignés, ou, s'ils ne peuvent tomber d'accord sur ce choix, par le Président du Conseil Fédéral Suisse, ou, subsidiairement, de la manière prévue par les deux derniers alinéas de l'article 32 de la Convention de la Haye du 29 juillet 1899.

A défaut de clauses compromissoires contraires, le Tribunal Arbitral déterminera le lieu de sa réunion et la procédure arbitrale.

Undertegnede, dertil behørig befuldmægtigede er kommen overens om følgende bestemmelser vedrørende det økonomiske opgjer mellem Norge og Sverige i anledning af unionens opløsning.

Art. 1. Norge erlægger til Sverige den paa 1ste halvaar 1905 faldende andel af den i Norges og Sveriges fælles udenrigsbudget for nævnte aar optagne norske bevilgning til kabinetskassen, samt, af Norges bevilgning til kabinetskassens tilfældige og uforudseede udgifter samme aar, den paa Norge faldende andel af de til det svenske udenrigsdepartements tjenestemænd og betjente for 1ste halvaar 1905 udbetalte dyrtidstillæg.

Art. 2. Norge erlægger til Sverige den paa tidsrummet 1 januar-31 oktober 1905 faldende andel af den i det fælles budget for nævnte aar optagne norske bevilgning til konsulskassen samt desuden

Undertecknade, därtill behörigen befullmäktigade, hafva öfverenskommit om följande bestämmelser i fråga om den ekonomiska uppgörelsen mellan Norge och Sverige i anled ning af unionens upplösning.

Art. 1. Norge erlägger till Sverige den på 1:sta halfåret 1905 belöpande andelen af det i Norges och Sveriges gemensamma utrikesbudget för nämnda år upptagna norska anslaget till kabinettskassan, samt, af Norges anslag till kabinettskassans tillfälliga och oförutsedda utgifter samma år, den på Norge belöpande andelen af de till svenska utrikesdepartementets tjänstemän och betjänte för 1:sta halfåret 1905 utbetalda dyrtidstilläg.

Art. 2. Norge erlägger till Sverige den på tiden 1 januari -31 oktober 1905 belöpande andelen af det i den gemensamma budgeten för nämnda år upptagna norska anslaget till konsulskassan samt dess