Baggesen og Oehlenschläger: Literaturhistorisk studie af Kr. Arentzen, Volumes 1 à 2

Couverture
O. B. Wroblewsky, 1878
 

Pages sélectionnées

Autres éditions - Tout afficher

Expressions et termes fréquents

Fréquemment cités

Page 227 - Atque ego cum Graecos facerem, natus mare citra, Versiculos , vetuit me tali voce Quirinus, Post mediam noctem visus, cum somnia vera: „In silvam non ligna feras insanius , ac si „Magnas Graecorum malis implere catervas.
Page 10 - Und jetzt an des Jahrhunderts ernstem Ende, Wo selbst die Wirklichkeit zur Dichtung wird, Wo wir den Kampf gewaltiger Naturen Um ein bedeutend Ziel vor Augen sehn, Und um der Menschheit große Gegenstände, Um Herrschaft und um Freiheit wird gerungen, Jetzt darf die Kunst auf ihrer Schattenbühne Auch höhern Flug versuchen, ja sie muß, Soll nicht des Lebens Bühne sie beschämen.
Page 108 - Solen til Havets Bryst, og rundtom rødnede Luft og Kyst. Og brat fra Skyerne Strengeleg Anelsen vakte, i Aftenrøde Musen nedsteg, Harpen mig rakte og raskt et brændende Kys mig gav, nedsynkende i det luende Hav. Da rundt en anden Natur der blev: Vindene talte; fra Skyer, som blege for Maanen hendrev, Aanderne kaldte • — et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt, i Alt mig vinked min egen Gestalt.
Page 6 - Ainsi s'éleva à la fin du dernier siècle le génie philosophique allemand qui, ayant engendré une métaphysique, une théologie, une poésie, une littérature, une linguistique, une exégèse, une 'érudition nouvelles, descend en ce moment dans les sciences et continue son évolution. Nul esprit plus original, plus universel, plus fécond en conséquences de toute portée et de toute sorte, plus capable de tout transformer et de tout refaire, ne s'est montré depuis trois cents ans.
Page 51 - Naar Naturens sidste Smil er dødt! Solen atter frem i Morgen iler, Og opvarmer mildt den kolde Luft Naar dens første Blik til Jorden smiler, Lad det vække mig i eders Duft! Da de visnede. Røde Roser! Eders Purpur blegner; Hvide Roser! Eders Sne blev graa. Ak! saa falmer, svinder, mattes, segner Al den Skønhed, Solen blomstre saa. Roser! Eders sidste Smil mig minder Hendes Smil, hvis Haand I blomstred i; Ogsaa dette Smil engang forsvinder Grumme Roser!
Page 143 - A wandering mass of shapeless flame, A pathless comet, and a curse, The menace of the universe : Still rolling on with innate force, Without a sphere, without a course, A bright deformity on high, The monster of the upper sky...
Page 10 - Nicht unwert des erhabenen Moments Der Zeit, in dem wir strebend uns bewegen. Denn nur der große Gegenstand vermag Den tiefen Grund der Menschheit aufzuregen; Im engen Kreis verengert sich der Sinn, Es wächst der Mensch mit seinen größern Zwecken.
Page 163 - Saepe audivi poetam bonum neminem, id quod a Democrito et Platone in scriptis relictum esse dicunt, sine inflammatione animorum existere posse, et sine quodam afflatu quasi furoris".
Page 78 - Og spot ey den, som kræver mere Kunst. MORGIANE Nu nu, min Søn! Jeg gad dog gierne vide, Hvad der er mere Arbeid ved og Slid: At spinde, eller gnide paa en Lampe? ALADDIN Jo mere Kraft, desmindre Slid, min Moder! Mens Ormen borer sig et Hul i Træet, Omsvinger Allah Solen flere Gange. Og hvo anstrænger sig vel meest derved?
Page 29 - Genstand altid er uendelig, kaldes, naar den levende, skabende aabenbarer sig i sin Herlighed i et fortræffeligt Gemyt — Poesi.

Informations bibliographiques