Images de page
PDF
ePub

har. er da Linien, hvori Maanen er fra Jordens Middelpunct, og cab er Maanens Afsigning fra Meridianplanen, som her er antas gen for 30 Grader, saa spørges, hvor stor Vinke len f. a. e bliver, som er Alidadens (g. a) Afvigning* fra Puncten.

Beredning.

ad er Perpendiculairen paa Speilets Plans denne bør efter Reflections-Loven være midt imelo fem a C Diets Linie og a «Linien til Maanen, saa at <Cad er liig <daC og begge i denne Tilfælde, siden Planen AMB er perpendiculair paa ACB, lig 45°; og ca, ae, cd og de alle lige. Naar fra d nedlades Perpendiculairen df paa Planen ACB, faa falder den paa Alidadens Middellinie ag. df bliver derfor liig ba, og fe liig bc; og Abac Adfe og <fde Maanens Afvigning fra Meridianplanen.

Opløsning.

Aerne def og fåe ere <dfe og aef begge rette, og de er liig ae efter foregaaende; derfor:

Rad,

Rad. de Sin. <fde: fe

og Rad. aede:: Tang. <fae: fe Derfor Sin.<fde: Tang. <fae::fe: fe

Det er Sin. <fde (Maanens Afstand fra Meris dianplanen)

Tang. <fae (Alidadens Afvigning fra 。 Puncten.)

Derfor i denne Tilfælde, naar Maanen er 300 fra Meridianplanen, viser Alidaden kuns 26° 34'.

Følgende Tabel skal vise ved Maanens Afstandsvinkler fra 10 til 10 Grader, naar den ingen Declination havde, hvad Alidaden paa Instru

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small]
[merged small][merged small][graphic][merged small][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][subsumed][ocr errors][subsumed][subsumed]

AMB forestiller, som i første Tilfælde, qvis noctialen; ABC den Plan, som gaaer igiennent Diet og Polstiernen, og er perpendiculair paa den verticale Plan, der gaaer igiennem Zenith og Polen. lim er en lille Cirkel, parallel med Wqvator, og ik et Stykke af en Meridian, som viser Maanens Declination, hvilken antages her at være 20° Nordlig. Saasom nu Planerne ika Mma ere begge perpendiculære paa AMB, faa er Vinklen kaM eller cab liig Maanens Julii Maaneb 1789. A Afstand

Afstand fra Meridianplanen. Efterdi Buen ik er 20°, faa er <iaС—110° oʻ, vg <iade og dae efter Reflections-Loven hver 55°, følgelig <hda og ade hver 35°, og ha (liig ae) er lig Cofin. af Speilets Perpendiculærs (1 d) Bøinings, vinkel. Saasom nu i Aerne abc og d fe ab er parallel med df; ac med de, og <dfe og cba ere rette Vinkler, faa er <cab—<fde liig Maanens Afvigning fra Meridianplanen.

Opløsning.

Afde er Rad: de (Sin. Speilets Perpendicus lærs Bøiningsvinkel) :: Sin. Maanens Afs standsvinkel fde; fe,

▲ fae er Rad, ae (Cofin Speilets Perpendicus lærs Bøiningsvinkel); ; Tang. Alidadens Afvigningsvinkel: fe.

Derfor Sin. Speilets Pers

pendiculars Beiningss

vinkel

Cofin Speilets Perpendi

culars Bøiningsvinkel

X Sin. Maanens Afs

standsvinkel 3 Tang. Alidadens Afvigningss vinkel.

Folgende Tabel skal i dette Tilfælde tilkiens degive, hvad Alidaden paa Instrumentet ved Maanens adskillige Afstand fra Meridianens Plan, og, naar dens Declination er 20° Nordlig, vil vise.

Log.

[blocks in formation]

Det er saaledes klart, at dette Instrument efter dets Construction ingenlunde kan vise Maanens Afstand fra Meridianen, og derved give Længden tilkiende.

Instrumentet kan dog indrettes saaledes, at Alidadens Bevægelse maatte svare lige imod Maa nens Afvigning fra Meridianen; men om end Denne Forandring, som ei er vanskelig, giordes,

« PrécédentContinuer »